Finns Køreskole - Blistrup

Information

Finns Køreskole er din lokale køreskole i hele Gribskov Kommune!

Det er nemt at komme hertil fra både Helsinge og Gilleleje, da bus 360R stopper lige ved siden af køreskolen.

Finns Køreskole er din lokale køreskole i Blistrup, Udsholt, Rågeleje, Alme, Strand-Esbønderup, Gilleleje, Græsted og Smidstrup, for blot at nævne de største byer! 
Finn har 30 års erfaring fra både København og hele Nordsjælland.

Undervisningen foregår på Helsingevej 59 i 3230 Blistrup (Nordkystens Låseservice)

Holdet består af maksimum 6 elever, så du er sikker på at blive hørt!

 

ANSVAR

Under øvelseskørsel/køretimer er det kørelæreren, der er den juridiske fører af bilen. Det vil sige, at kørelæreren hæfter ved eventuelle skader, der skulle opstå under kørslen. Under den praktiske prøve er det derimod eleven, der har det fulde ansvar ved skader på køretøjet. Det vil sige, at eleven hæfter for selvrisikoen på bilens kaskoforsikring. 

Små effektive teorihold hvor alle bliver hørt. Undervisningen indeholder evaluerende teoriprøver, så du er forberedt til den rigtige prøve i Hillerød, og du får din egen teoribog helt gratis! Den praktiske undervisning foregår både i dit lokalområde og i Hillerød hvor køreprøven afslutter dit undervisningsforløb.

Finn bestræber sig på at lægge alle prøver i Hillerød, men prøven kan også foregå i Frederikssund eller Helsingør afhængigt af antal tilgængelige prøver.

Prisen på 15.000- dækker det lovpligtige minimum, dvs.:

  • 4 lektioner på manøvrebane
  • 31 teorilektioner
  • 16 lektioner ude i samfundet
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg (glatbane)

Udover dette skal du selv betale lægeattest, førstehjælpskursus og politigebyr til prøven.

Betaling via bankoverførsel.
Se oplysninger under "Tilmelding"

Har du fået en betinget frakendelse af førerretten vil politiet indkalde dig til en kontrollerende køreprøve, her er fristen normalt 3 månder. Skyldes frakendelsen en spiritusdom skal du også gennemføre et kursus i Alkohol og Trafik som afholdes af Regionerne.

Ubetinget frakendelse

Har du fået en ubetinget frakendelse, kan du først få kørekoret tilbage når frakendelsestiden er udløbet, og når du har bestået en kontrollerende køreprøve. Skyldes frakendelsen en spiritusdom skal du også gennemføre et kursus i Alkohol og Trafik som afholdes af Regionerne.

Kørselsforbud

Har du fået et kørselsforbud kan du først få dit kørekort tilbage når du har gennemgået særlig køreundervisning og bestået en kontrollerende køreprøve. Skyldes kørselsforbudet en spiritusdom skal du også gennemføre et kursus i Alkohol og Trafik.